Et fællesskab
for alle
Gehør vil være et samlingssted, som henvender sig til alle på tværs af alder, køn og kultur. Kunst og kultur er noget, alle kan mødes om – og det har en fantastisk evne til at bringe folk sammen.
Med sin originale sammenbinding af udøvelse, udvikling og formidling af musik vil Gehør være en kulturel oase i byen, som ikke bare vil være til gavn og glæde for Københavns borgere, men kunne tiltrække besøgende fra hele landet samt udlandet.
Musik har måske mere end noget andet kulturelt tilbud evnen til at inddrage alle mennesker og skabe fællesskaber og fristeder – for musikkens sprog henvender sig til alle på en umiddelbar måde, som bringer glæde og inviterer til dans og deltagelse.
Med sin originale sammenbinding af udøvelse, udvikling og formidling af musik vil Gehør være en kulturel oase i byen
Gehørs åbne sociale profil vil også være attraktiv for andre kunstarter og vækstlag, som værdsætter samarbejde i et eksperimenterede miljø med fokus på publikuminddragelse, kulturmøder og iværksætteri. Med en beliggenhed på Staldgade 24-26 vil der være let adgang og masser af plads til at udfolde disse værdier.